HiFi Klubben

HiFi Klubben har leveret kompromisløse musik- og filmoplevelser siden 1980. Med mere end 90 fysiske butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Tyskland, samt fire nationale online-butikker, leverer HiFi Klubben højkvalitets hi-fi til hele Europa.

Læs casen og find ud af, hvordan HiFi Klubben optimerer sin forretning og får nøgleindsigter med Vemcount.

HiFi Klubben optimerer sin forretning og
får nøgleindsigter med Vemcount ved

At få beregnet handlingsbare nøgletal, der giver HiFi Klubben bedre mulighed for at kunne følge op på, om deres medarbejdere formår at konvertere besøgende til kunder

At få adgang til analytiske værktøjer, der effektiviserer beslutningsprocesserne omkring besøgende, allokering af medarbejdere og evaluering af butikkernes aktiviteter og events

At modtage nøjagtige kundedata og omfattende support, herunder overvågning af løsningen 24/7, hvilket sikrer HiFi Klubben, at den daglige drift af alle sensorer bliver håndteret og eventuelle ustabile tælleenheder bliver taget hånd om øjeblikkeligt

At sikre opfølgning på de indsigter, som Vemcount giver adgang til. Ved at modtage månedlige rapporter, udarbejdet af vores analyseafdeling, får HiFi Klubben indblik i data, som ikke tidligere har været belyst i organisationen

Vi har i årenes løb testet en håndfuld forskellige kundetællerløsninger, som desværre har skuffet os gang på gang. Med hjælp fra Vemco Group har vi endelig fundet den rette løsning. En valid kvalitetsløsning, der sikrer, at vi kan optimere vores forretning og lave bedre opfølgninger på vores butikkers præstationer. Vi er yderst tilfredse og kan i den grad anbefale Vemco Group til andre.
Henrik WiebenLandechef, Danmark, HiFi Klubben

Udfordring

HiFi Klubben har testet forskellige tælleløsninger, men oplevede den samme udfordring hver gang; utroværdige data som resultat af ustabile og overfølsomme tælleenheder samt manuel indtastning af tællinger i systemet. Valide besøgstal er altafgørende for en virksomhed som HiFi Klubben, der i sine fysiske butikker opererer med en lav besøgsrate. HiFi Klubben rejste dermed følgende spørgsmål:

  1. Hvordan sikrer vi, at vores sensorer er online og stabile i alle butikker?
  2. Hvordan opnår vi valide kundetal, der automatisk bliver indrapporteret i vores ERP-system?
  3. Hvordan kan vi følge op på, om vores medarbejdere formår at konvertere besøgende til kunder?

Løsning

Nøjagtigheden som en højkvalitets 3D sensor leverer, var det, der skulle til for at dække HiFi Klubbens ønske om valide kundetal. Ved at installere sensorer ved indgange i alle kædens butikker og integrere dem med vores unikke softwareløsning, Vemcount, har HiFi Klubben fået adgang til en række handlingsbare nøgletal om kundetrafik med 95% nøjagtighed. Virksomhedens ledelse og deres butikker kan altid følge med i nøgletallenes udvikling på deres egne individuelle dashboards eller i skræddersyede rapporter. Derudover modtager de månedlige rapporter, udarbejdet af vores analyseafdeling, som sammenligner performance på tværs af kædens butikker og på tværs af lande. Kundetallene bliver desuden automatisk indrapporteret i HiFi Klubbens eget ERP-system, hvor kombinationen af kunde- og salgstal muliggør automatisk beregning af konverteringsrate.

Lad os tage en snak om,
hvordan vi kan optimere din forretning