Power up with data insights

Power up with data insights. Det var temaet for gårsdagens Experian Innovation Summit 2019, hvor vores analyse- og marketingafdeling deltog. Som Experian skriver, har alle moderne virksomheder adgang til store mængder data, men ikke alle har ressourcerne eller evnen til at samle og analysere deres data. Derfor er det ikke data, men virksomheders brug af effektive analyseværktøjer samt evnen til at omsætte analyserne til konkrete handlingsplaner, der er de afgørende konkurrenceparametre.

Vemcount – Retail analytics made easy

Vores analyseplatform, Vemcount, giver netop grundlag for, at du kan udnytte din virksomheds data. Dine data bliver automatisk transformeret til letforståelige faktuelle indsigter omkring dine kunder, hvilket gør Vemcount til et brugbart værktøj, når der skal træffes effektive beslutninger, som udvikler din virksomhed.

Som kunde hos os, får du blandt andet nøgleindsigter om antal besøgende, spidsbelastningstidspunkter, kølængde, konverteringsrate, opholdstid, demografiske forhold og meget mere.

Experian Innovation Summit 2019

Tilbage til gårsdagens konference! Dagen bød nemlig på fire inspirerende oplæg med fokus på, hvordan virksomheder kan udnytte dataindsiger og samtidig understøtte kundefokus og evnen til at innovere. Vi hørte om fremtidens data-analytiske trends, og hvad man som virksomhed skal være særlig opmærksom på for at beskytte sine data. Forretningsudviklingschef hos Arbejdernes Landsbank, Jesper A. Nielsen, fortalte desuden om, hvordan de måler og arbejder med kundetilfredshed, hvor bestyrelsesformand i FC Midtjylland, Rasmus Ankersen, tog udgangspunkt i, hvordan dataanalyse har forandret sportens verden, og hvordan man kan udnytte samme teknik til at udvikle virksomheder.

Oplæg efter oplæg fik vi bekræftet vigtigheden af analyseværktøjer og hvor stor betydning Vemcount og dataindsigter har for, at vores kunder kan udvikle sig og øge deres rentabilitet og konkurrenceposition. Vi føler os i den grad inspireret og vender hjem med håndgribelige arbejdsværktøjer til interne forbedringer samt guldkorn til nye tiltag overfor vores kunder.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan din virksomhed kan gå fra at være datadrevet til analysedrevet? Tag kontakt allerede i dag via sales@vemcogroup.com eller giv os et kald på +45 76 22 11 46.